Alexanderteknik

 
DSC_2376.JPG

Hvad er Alexanderteknik?

Alexanderteknik er en teknik, som hjælper dig til at forbedre den måde du bevæger dig på. Du får hjælp til at udskifte de dårlige vaner og reaktioner, som belaster kroppen med mere hensigtmæssige reaktioner.

I Alexanderteknik arbejder vi med det dynamiske mønster for kroppens brug og bevægelse, et mønster, som udgår fra det indbrydes forhold mellem hoved, nakke og ryg.

Udgangspunktet i Alexanderteknikken er derfor at få et velfungerende dynamiske forhold mellem hoved, nakke og ryg. Når dette forhold er på plads vil resten gå meget lettere og meget vil ligefrem justere sig selv.

Hvordan kan Alexanderteknik hjælpe dig?

Alexanderteknik henvender sig til alle, der gerne vil bruge kroppen korrekt, undgå eller afhjælpe sygdomme, smerter og andre problemer opstået som følge af dårlig brug af kroppen. Det kan dreje sig om:

  • smerter i hoved, nakke, ryg eller andre dele af bevægeapparatet

  • svimmelhed

  • muskelspændinger

  • piskesmæld

  • diskusprolaps

  • stress

  • problemer med vejrtrækning samt 

  • en lang række andre funktionelle forstyrrelser i kroppen.

Alexanderteknik & Ernæringsterapi

Alexanderteknik og ernæringsterapi supplerer hinanden rigtig godt. Begge er værktøjer, der hjælper dig i at opnå en bedre kropsfunktion, frihed og velvære.

I Alexanderteknik er det kroppens bevægeapparat vi arbejder med og i ernæringsterapi er det kroppens biokemi.

Hvordan lærer jeg Alexanderteknik?

Du møder op til lektionen i dit almindelige tøj. Eneste krav er, at du kan bevæge dig i tøjet. I første lektion vil vi sammen gennemgå og drøfte dit bevægemønster, dine problemer og udfordringer og du vil stille og roligt blive introduceret til Alexanderteknikken.

Har du fx smerter i ryggen, nakken eller andre dele af bevægeapparatet vil du lære hvad baggrunden er og du vil blive undervist i hvordan du kan blive fri for smerterne gennem naturlig og fri bevægelse.

I alle lektioner sker undervisningen gennem mundtlig vejledning og gennem blide berøringer. Målet er, at du lærer at bruge din krop hensigtsmæssigt og dermed kommer af med gamle og dårlige vaner.

Metoden er en hjælp til selvhjælp. Når du bliver fortrolig med Alexanderteknikken, så vil du selv kunne løse mange af de udfordringer du kommer ud for.

Det er individuelt hvor mange lektioner et undervisningsforløb omfatter, men typisk mellem 10 og 30 lektioner. I starten skal lektionerne gerne ligge tæt - typisk 2 gange ugentligt. Når du vælger Alexanderteknik skal du være tålmodig og villig til at forandre den måde du bruger din krop på. Forandring tager tid - til gengæld får du et redskab for livet!

Priser for Alexanderundervisning

Den første lektion varer en time og koster 750 kr. I denne lektion gennemgår vi detaljeret dine udfordringer og du får en grundig introduktion til Alexanderteknik.

Efterfølgende lektioner koster 500 kr og varer 40 minutter.